Viden, udvikling og samvær
4000 RoskildeVælg område
Vis underviser

Underviser

Intern Rundviser
Venteliste

Krydstogtskibet Serenade of the Seas

Ved spørgsmål ring til 43 69 10 75

- frokost og rundvisning

"Serenade of the Seas" har plads til 2500 passagerer og vi ser, hvordan livet på et krydstogtskib foregår og de faciliteter, som passagererne har til rådighed.

Mens passagererne ser København, går vi ombord på Serenade of the Seas. Vi får en guided rundtur på skibet - og vi får frokost ombord inkl. drikkevarer.
Det imponerende krydstogtskib er udstyret med store glaspartier, som giver en fantastisk udsigt og masser af lys, perfekt suppleret af elegant interiør og lækre møbler.

Ombord på Serenade of the Seas kan man nyde et bredt udvalg af aktiviteter og faciliteter, fx 9 forskellige restauranter og 9 barer, klatrevæg, løbebane, spa- og fitnesscenter, minigolfbane og et kæmpe pool-område. Skibet er 293 meter og har 13 dæk og plads til 858 besætningsmedlemmer.

At besøge et krydstogtskib er som at rejse fra lufthavnen. Der er sikkerhedskontrol ved ombordstigningen og der skal forevises legitimation i form af pas. Det er derfor vigtigt, at alle medbringer gyldigt pas. Hvis der medbringes væsker i håndbagagen, skal de ligge i en klar pose med lukning. Vandflasker, alkohold, frugt, mad og skarpe genstande må ikke medbringes.

Efter tilmeldingen skal man sende en mail til AOF Greve - greve@aof.dk med de fulde navne i form af efternavn, fornavn, fødested og fødselsdato (dag, måned og år) samt nationalitet på deltagerne, nøjagtigt svarende til navn og stavemåde i pas, ligesom pasnummer skal oplyses.
AOF Greve fremsender en liste med disse oplysninger til vores samarbejdspartner for dette arrangement rejsebureauet Team Benns.

Aldersgrænse minimum 18 år. Arrangementet er ikke for gangbesværede og kørestolsbrugere.

Prisen er incl. frokost og drikkevarer.

Mere om dette kursus

Priser og tilmelding


Kursusinformation

Start: 25-08-2019, kl. 10:30

Ugedag Søndag
Holdnr191003
Adresse Oceankaj
Oceanvej
2150 Nordhavn
LokaleTerminal 3
Holdtimer4
Antal mødegange1
AfdelingAOF Greve og AOF Solrød

Kursusdage

25-08-2019 Søndag 10:30  -  14:00

Faktaoplysning

Bemærk Møddested: Nordhavns Krydstogtsterminal, Oceankajen. Husk pas!! Ved skibsbesøg er der ikke mulighed for at få opbevaret overtøj, tasker, paraplyer og lign. Derfor må gæsterne selv sørge for at have disse ting på sig under besøget. Ligeledes bedes alle blive informeret om, at det er en god idé at medbringe en varm trøje/jakke og en paraply, da der ikke er noget overdækket område, inden vi går ombord. Det er heller ikke muligt at komme til at sidde ned, inden selve ombordstigningen på skibet.

Handels- og betalingsbetingelser


Tilføj til min kalender

Her har du mulighed for at føje dette arrangement til din kalender, f.eks. for at reservere datoen, også selv om du ikke har tilmeldt dig: Tryk på "tilføj til min kalender" Tryk på "åben knap" Lykkes det ikke, så tryk "gem" i stedet for "åbn" og importer fra din kalender.