Viden, udvikling og samvær
4000 RoskildeVælg område

Handicap/små hold

'Handicap/små hold' inden for bevægelsesfag

Små hold er et særligt tilbud til dig, som har helbredsmæssige problemer og/eller lettere handikaps.

Deltagere på små hold med hensyntagende undervisning skal skriftligt erklære, at de er berettiget til undervisning i det konkrete fag på særlige vilkår, hvor der tages individuelle hensyn.

Det betyder, at deltageren ikke ville kunne have udbytte af undervisning på et tilsvarende alment hold med 12 eller flere deltagere.

Underskriften er på tro og love, da det er deltagerens egen vurdering, der ligger til grund for, hvilket behov den enkelte har.

Tro- og loveerklæringen skal afgives, da kommunen yder forhøjet tilskud til denne undervisning, og i den forbindelse stiller krav om, at deltagerne skal udfylde og underskrive en erklæring.


Via linket her 'små hold' kan du se hvad AOF Roskilde har af handicap/små hold for nuværende.

Kompenserende specialundervisning (bassin)

Hvis du mener, at have behov for kompenserende specialundervisning (varmtvandsbassin) skal du kontakte Roskilde Kommune, Træningsafsnittet, på telefon 4631 8452.